“Lav din egen neglelakkollektion” Konkurrence!

SÅ er det tid til en konkurrence, synes I ikke? Det synes jeg i hvert fald. I løbet af det sidste stykke tid, har jeg samlet et par lakker, som jeg med glæde vil give til en af jér.

Denne konkurrence er ikke en nail art konkurrence, men den har selvfølgelig at gøre med neglelak. Jeg vil gerne have jer til at være rigtig kreative, og designe jeres egen neglelakkollektion! Det handler simpelthen om, at I skal kigge i blandt de neglelakker I selv har, og finde dem der passer godt til det tema jeg giver jer. I skal selvfølgelig selv give kollektionen et navn, og give navne til neglelakkerne, for det går jo ikke, at de bare har de rigtige navne. I skal selv finde på.
Reglen er, at I skal bruge mindst 3 neglelakker, og de skal være fra samme mærke! Det ville se for underligt ud med forskellige flasker i en kollektion ikke? Så det skal være fra samme mærke, og der skal være mindst 3 neglelakker, gerne flere, I bestemmer selv. Hvis man nu ikke har tre neglelakker fra samme mærke, som man synes kunne være fine i sin kollektion, kan man også vælge at finde billeder af neglelakker på nettet, og sætte dem sammen i en collage. Her skal man så vælge om man vil gøre brug af den ene eller anden mulighed, enten bruger man sine egne neglelakker, eller også bruger man nettet. Ikke noget med at blande det, et billede fra nettet og sit eget billede.

Man må gøre sig så kreativ som man vil, Man må lave skøre navne og endda lave et lille display til sine lakker (en tegning eller noget i den dur), eller tage nogle flotte kreative billeder, for at ”sælge” varen.
I denne konkurrence bliver vinderen fundet via en afstemning, da jeg synes det vil være fedt at se hvad folk bedst kan lide. Så derfor må I virkelig sælge jeres kollektion, sådan som I tror folk gerne vil have den😉

Jeg kan godt lide, at konkurrencetemaer er lidt brede, så det er dette tema altså. Temaet er Disneyfilm, altså et ret bredt tema. Her kan man f.eks. vælge sin yndlings Disneyfilm og vælge farver og navne der passer dertil(Inspirationen kan jo være OPI’s Alice i Eventyrland kollektion). Man kan også vælge flere Disneyfilm, og lave en kollektion med f.eks. fem Disneylakker. Det er helt op til jer. Hvis I ikke kan lide Disney.. så vær med alligevel. Et eller andet kan man vel komme op med, om man så kan lide Disney eller ej ;D
Puh, jeg håber altså ikke, at det er alt for indviklet, ellers må I endelig spørge.

Regler:
! Din kollektion skal passe til temaet ”Disneyfilm!. Husk at skrive hvilke(n) film du har valgt til de forskellige lakker. Det skal bare skrives med i mailen !

! Du skal bruge mindst 3 neglelakker fra samme mærke !

! Hvis du ikke har 3 neglelakker fra samme mærke, så lakker på nettet, og lav en collage !

!Du skal selv finde på navnet til kollektionen og navnene på neglelakkerne. Vær kreativ !

! Du skal sende dit bud til coewless@gmail.com inden d. 20 Oktober !

Og hvad kan man så vinde, spørger I sikkert.. Man kan vinde tre skønne lakker, som jeg selv er helt vild med. Jeg har prøvet at vælge nogen neglelakker jeg ikke rigtig har hørt om før, nogen som måske ikke er så ”populære”. Der er en neglelak fra Deborah Lippmann, en fra Essie, og én fra Nilens Jord (jeg har ikke selv nogen neglelakker fra Nilens Jord. Jeg er totalt misundelig på dén der vinder!)
Neglelakkerne man kan vinde er Deborah Lippmann Don’t tell mama, Essie Decandent Diva og Nilens Jord #673.
Don’t tell mama har jeg selv, og jeg synes den er så fin!

Jeg håber I har lyst til at være med!!😀
Jeg vender tilbage i morgen med noget nail art!

16 Comments on ““Lav din egen neglelakkollektion” Konkurrence!

  1. Hvor er det bare en fed konkurrence! Må straks ned og se hvad jeg har i gemmerne! Glæder rigtig meget til at se alle de andres bud!😀

  2. Har bare lige 1 spørgsmål. Du siger det skal være af samme mærke for at flaskerne er ens. Der er jo mærker der laver minilakker. Må de så ikke indgå i kollektionen?

  3. Skal det hele være på et billede, eller må man gerne sende flere? og i så fald hvor mange må man sende😀
    Superfedt med en konkurrence, hvor os der ikke er så gode til nailart også kan være med😀
    Hilsen Denise

    • Du må godt sende flere, hvis du synes det passer.
      Ja, jeg tænkte, at det kunne være lidt sjovt med noget andet, noget som ikke havde med nail art at gøre😀

  4. Uha, så må jeg vist gøre et forsøg med at lave en collage – det er ikke lige min stærke side, men mega fed konkurrence!😀

  5. Må man gerne lave frankens i ens flasker eller skal det være nogle farver der allerede eksisterer?

    • Det skal være farver der eksisterer😉
      Ellers en super idé.. Jeg tror jeg må lave en franken-konkurrence en gang😀

  6. Har fulgt din blog et stykke tid nu. Super fed blog som virkelig er inspirerende, for sådan en som jeg, der er ret ny i neglelak universet.
    Tror jeg må i tænkeboks lidt og se om jeg kan finde på en smart kollektion ud fra min foreløbige samling🙂

    • Årh, hvor er du bare sød. Jeg er super glad for, at du kan lige min blog, og finder den inspirerende😀
      Jeg håber du deltager i konkurrencen😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: