En lille opsang

Jeg er ked af, at jeg er nødt til at skrive denne lille opsang, men jeg har villet gøre det længe, og har ikke vidst hvad jeg skulle skrive.
Sagen er den, at jeg ikke får så mange kommentarer på bloggen her for tiden, og det er jeg på en måde lidt ked af. Ja, denne blog er mest for min egen skyld, fordi jeg elsker hobbyen, og jeg elsker at have mine billeder af de manicurer jeg har lavet et eller andet sted. Men den er lige så meget til for at inspirere andre, eller komme i kontakt med andre, og på det seneste har jeg ikke fået nær så mange kommentarer som før i tiden.
Dette er jeg lidt ked af, især fordi jeg synes jeg har gjort meget ud af mine manicurer her på det seneste, og derfor er lidt ærget over, at der ikke er nogen respons til dem.
Så egentlig vil jeg gerne spørge, om der er noget jeg kan gøre anderledes, eller om der er noget I gerne vil se på bloggen. Hvad får jer til at kommentere?
I må endelig også skrive hvis I ikke synes om en bestemt neglelak. Ris og ros er altid velkommen, jeg vil bare gerne snakke med jer, og få lidt respons på det jeg laver. Også fordi jeg faktisk bruger utrolig lang tid på at lægge neglelakken, skrive indlægget og tage billederne.
Så I må gerne komme med jeres meninger om hvad jeg sal gøre anderledes, eller give idéer til hvad jeg skal lave.

Når det så er sagt, så vil jeg bare gerne sige tak til dem af jer der læser med, også selvom der ikke altid bliver kommenteret. Det er nu engang rart, at folk følger med, og ser hvad man laver😀

27 Comments on “En lille opsang

  1. Jeg kommenterer ikke så tit, men jeg læser alle dine indlæg, og jeg synes, du er fantastisk dygtig til at lægge neglelak! Det er meget forskelligt, hvad der får mig til at kommentere, men du skal bare vide, at jeg virkelig elsker din blog!

  2. Det er faktisk for dårligt at jeg aldrig kommenterer… Du tager nogle fantastiske billeder af dine negle, og det er faktisk mest billederne jeg sidder og nyder, når du kommer med et nyt indlæg. Det må du undskylde! Men jeg kan i hvert fald fortælle dig, at du gør det fantastisk. Og indtil videre er det bedste arbejde, du har gjort, Harry Potter-neglene! Jeg er stor fan af Harry Potter, så som følge af at der nu definitivt ikke kommer mere, kom dine negle på det hel rigtige tidspunkt. Det var noget af dit sejeste arbejde!🙂

  3. jeg har ikke været på den her blog i så lang tid, men jeg elsker den virkelig og tjekker flere gange om dagen for nye opslag!:D Jeg plejer aldrig at kommentere på noget, men jeg tror det er fordi jeg bliver så glad og overvældet af alle de flotte farver og designs du laver, at jeg helt glemmer det xD Jeg skal nok kommentere noget mere!:)

  4. jeg kommentere faktisk ik ret tit på nogen af de blogs jeg følger, men kan da sagtens forstå du føler dig en anelse frustreret, men jeg syntes dine manicure’er er vildt fede, og meget enestående. jeg kunne godt forestille mig, at det er et stort arbejde at blogge med alt hva der hører til. men hvis det betyder noget for dig, så smider jeg da gerne en kommentar fremover, hehe. vil da i hvert fald ik ha’ du stopper med at blogge.

  5. Hej Eva

    Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have noget respons! Men selv er jeg heller ikke særlig god til at få kommenteret på noget. Sagen er også den, at jeg følger med via google reader – så der skal meget til før jeg klikker videre ind på en blog og rent faktisk kommenterer på noget. Som regel nyder jeg bare billederne.

    Det har altså ikke noget med dig at gøre – for du gør et super godt stykke arbejde!

    Har du mon overvejet at få en “like”-knap? Det kunne måske få flere til at vise, at de følger med og kan lide det du laver.

    Håber i hvert fald ikke at det tager modet fra dig – for det er vi mange, som vil være meget kede af!

    mvh Mia

  6. Det er faktisk meget sjældent at jeg kommentere på de blogs jeg læser, men kan da sagtens forstå, at det frustrere dig lidt, når du ligger så meget arbejde i den her blog. Jeg syntes virkelig at du laver nogle flotte manicure’s og nogle enestående design. Og jeg vil da prøve at kommentere noget oftere, og tak for opsang, har virkelig ik tænkt over, at det betød noget for dig.

  7. Årh jeg kender det altså godt.. nogen af de indlæg jeg har haft brugt rigtig meget tid på, har jeg også følt er blevet overset😦 man føler virkelig det er spildt så… Så jeg forstår dig godt. Jeg forsøger virkelig og kommentere der hvor jeg kan, men nogen gange så bliver det bare så uoverskueligt. Har nogen gange et indlæg liggende i min browser i flere dage før jeg får tid til at svare på den. Det er ikke fordi jeg har super travlt, men når man ska sidde og kommentere på mange indlæg så bliver det bare lidt ensformigt og så vil jeg hellere gemme et svar til jeg har lidt mere og sige. Men andre gange så bliver det bare til en hurtig kommentar. Men håber ikke du laver færre indlæg eller noget i den stil, jeg nyder virkelig dine flotte billeder og ikke mindst at du er så kreativ🙂 Så bliv endelig ved😀

  8. Jeg kommenterer heller ikke, fordi det simpelthen ikke fungerer på min iphone. Men jeg læser alle dine indlæg, og jeg synes det er så fedt at du deler min interesse for bøger, neglelak, plus vi næsten læser til det samme (jeg er pæd.studerende)
    Jeg elsker dine negledesign, og jeg glæder mig altid til du laver et nyt indlæg. Så fortsæt endelig det fantastiske arbejde. Jeg er lige gået i gang med at bruge Herome nail hardener, på grund af dit indlæg, så jeg håber mine negle bliver ligeså flotte som dine på et tidspunkt😀
    Nu når jeg er igang, hvor køber du dine NFU-OH lakker?? Jeg skal simpelthen bare eje det mærke!
    Knus Gitte

  9. Jeg kommenterer en gang imellem😀 Elsker din blog, og dine super flotte manicurere🙂
    Så du må endelig ikke stoppe med at blogge😉

    Hilsen Denise

    • Tusind tak, og jeg stopper selvfølgelig ikke. Dette er en hobby jeg elsker helt vildt meget, der går nok lang tid før jeg stopper.. hvis jeg gør ;D

  10. nu kommer jeg med lidt af en opsang, du må ikke tage det jeg skriver personligt, men tage det som den kritik du med dit indlæg lægger op til. Jeg vil gerne på forhånd sige at jeg er glad for din blog og synes du laver nogle fine gode indlæg som altid er meget “færdige”.

    jeg må indrømme at jeg altid bliver ret irriteret når bloggere brokker sig over at de ikke får nok kommentarer. jeg har selv blogget siden jeg var 12-13 år, helt tilbage fra dengnag hvor blogging var splinternyt, og jeg har sgu aldrig haft de store besøgstal eller mange kommentarer. Det er afhængigt af så mange ting hvad der gør at besøgstallet er højt, men det er jo én selv der skaber præmisserne, derfor synes jeg det er forkålet at sige “ahrj, I kunne godt tage at kommentere mere, jeg føler mig ikke værdsat” for det der med blogs er ikke en byttehandel. Lige så vel som jeg heller ikke synes at bloggere skal undskylde over for sine læserer at de ikke har lavet et indklæg i lang tid, fordi hverken bloggeren eller læseren skylder hinanden noget, og det er i min optik det smukke ved lige præcis blogmediet. Det er uafhængigt og derfor så subjektivt som muligt.

    Når det så er sagt så vil jeg gerne knytte en kommentar til lige præcis det med at kommentere på din blog: jeg har flere gange kommenteret, hvor min kommentar ikke er blevet svaret på. Måske har det været et spørgsmål, måske har det været en ros eller lign. men jeg har gentagende gange oplevet som kommentator at blive overset, og det er lidt uheldigt fordi man så bare får en opfattelse af at det er ligegyldigt at kommentere, specielt hvis man stiller et spørgsmål der så ikke bliver besvaret.
    (ret skal være ret, jeg har også oplevet det inde hos neglenymfer.dk, og det kan godt være at noget af følelsen af sådan gennemgående at blive ignoreret stammer fra at jeg blander det ldit sammen, det er trods alt meget samme tema i kører)

    Og jeg VED godt at jeg modsiger mig selv lidt i forhold til “det er uafhængigt, det er så smukt” og “tag lige at svar på min kommentar” og det er rigtigt at det er også lidt dobbeltmoralsk, på den anden side synes jeg ikke det er det fordi den ene ting (indlægget) har en ubestemt modtager, og det andet (kommentaren) har en bestemt modtager (dig)

    i en anden kontekst vil jeg gerne kommentere din blogform. Det r meget professionelt det du har kørende for dig synes jeg. Altid flotte billeder, gennemskrevede indlæg og fejlfri negle. Til gengæld er dine indlæg ikke så ofte. Som læser ville jeg slet ikke have noget imod at se et uredigeret billede eller et kort ugennemtænkt blogindlæg engang imellem, det er også hyggeligt.
    Jeg skriver det ikke fordi jeg som læser synes du skal ændre den måde du skriver på, men fordi når du siger at du ikke føler sig værdsat nok som blogger så opfatter jeg det også lidt som en måde at sige “jeg gør sådan et stort arbejde, som jeg ikke får nok credit for.” Hvis du synes det er et pres at altid skrive så færdigt og ordentligt, sp siger jeg bare at som læser stiger jeg altså ikke af på din blog hvis du engang imellem laver kortere indlæg med et par slåfejl og et uredigeret billede fra din telefon eller lign, specielt ikke hvis det betyder at der kommer flere indlæg. Jeg bliver hængende!

    og til sidst vil jeg lige sige at mine yndlingsindlæg fra din hånd helt klart er dem der omhandler negledesigns og neglepleje!

    god dag, og fortsæt det gode arbejde med at skrive, jeg vil fortsætte med at læse med.

    • Wow, lang kommentar! Tak fordi du har taget tiden til at skrive dine meninger.
      Jeg har aldrig skrevet, at jeg ikke føler mig værdsat, det ved jeg ikke hvordan du er kommet frem til. Jeg føler mig skam meget værdsat, og jeg ved, at mange læser min blog, hvilket betyder SÅ meget for mig. Så værdsat føler jeg mig bestemt. Jeg brokker mig heller ikke som sådan, jeg har simpelthen bare opdaget, at jeg ikke får så mange kommentarer som før, hvilket får mig til at tro, at folk har mistet interessen for min blog, og derfor har jeg spurgt (for der er jo faktisk spørgsmål i dette indlæg, som folk ikke rigtig har svaret på) hvad folk kommenterer på, og hvad jeg kan gøre anderledes, eller om folk har nogle ting de gerne vil se på bloggen, som de evt, har lyst til at kommentere på.

      Jeg svarer på alle kommentarer. Måske nogle gange tager det lidt tid før jeg svarer, og ja, der kan gå en uge, men jeg svarer. Prøv at gå tilbage til de indlæg du har kommenteret på, og se, om jeg ikke har svaret. Det er jeg helt sikker på, at jeg har gjort :]
      Jeg er glad for, at du synes min blog er ”professionel”, der er jo dejligt, da jeg godt kan lide at tingene ser godt ud.
      Det irriterer mig dog lidt, at du skriver, at mine indlæg ikke er så ofte. Normalt er det 2-3-4 dage imellem mine indlæg, er det synes jeg selv er ret godt klaret. Jeg arbejder hver dag(untagen min ugentlige fridag) fra 8-17 og når jeg kommer hjem gider jeg ikke altid lave indlæg og lægge neglelak. Så for det meste gør jeg det på min ugentlige fridag eller i weekenderne, og alligevel synes jeg at mine indlæg er ret tæt på hinanden.
      Mange af mine indlæg er ikke nær så færdige som du siger. Der er tit mange stavefejl, og de er tit ret korte, fordi jeg ikke gider bruge så meget tid på at skrive, og hellere vise billederne, billederne som jeg synes er det vigtigste, da dette er en bog hvor jeg viser mine negledesigns, og manicurer, og derfor føler, at billederne skal være flotte og klare. Det er noget jeg selv går meget op i på blogge, især negleblogge. Så kan indlægget være nok så kort, så længe billederne er gode, og viser det de skal vise. Jeg synes det vigtigste er billederne, og derfor gør jeg altid meget ud af dem, og kan endda bruge et par dage på at få et godt nok bilede, hvis den rigtige farve ikke lige blev vist første gang jeg tog billeder.

      Endnu en gang, tusind tak for dine meninger, det var ret sjovt at læse, og jeg er glad for, at du gad bruge tiden på at skrive det 🙂. Og jeg er glad for, at du fortsat vil følge med.

  11. Jeg læser med på mange negleblogs på nettet, og dette er faktisk første gang jeg har kommenteret på nogen af dem🙂
    For mig er negleblogs’ene afslapning og super inspiration, men ikke noget jeg føler lyst til at deltage aktivt i på den måde – bare nyde billederne og alle de fine lakker og få inspiration til hvad jeg måske selv vil anskaffe mig senere .
    Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil have noget feedback på dit store arbejde, men jeg tror bare der er mange der læser blogs på samme måde som jeg og som bare nyder uden at yde – hvis du forstår🙂

    Når det er sagt, så ELSKER jeg din blog – dine billeder er super flotte og du er super kreativ og jeg er herinde tit, for at se om der er kommet nyt, så jeg håber du vi fortsætte til trods for manglende respons. Jeg har det i øvrigt på samme måde med RijaHs blog🙂

    • Det er helt fint, at du har det på den måde, og jeg gør det da selv nogen gange, fordi jeg også synes det bare er super hyggeligt at læse teksten og se billederne på blogs. Men jeg synes også det er ærgerligt, at hvis man så godt kan lide indlægget, at man så ikke skriver noget. Bare et eller andet, flotte billeder, hyggeligt indlæg, et eller andet.. da det ikke tager mere end 2 sek.😀

      Jeg vil da helt sikkert fortsætte, jeg elsker min blog (er det underligt at sige?). Mange tak for de søde ord!

  12. jeg elsker din blog. du virker både sød og så skriver du også godt. jeg synes du gør det godt
    ps: billederne er rigtig gode
    hilsen Marie Louise

    • Nogle kommentarer skal bedømmes før de bliver vist på siden, og jeg godkender alle kommentarer. Det kan måske være derfor, at du ikke lige har set den til at starte med.

    • Nogen gange har jeg måske været lidt længe om at svare, men jeg gør det altid på et eller andet tidspukt. Mit liv er ikke kun min blog, så nogen gange glemmer jeg lidt, at jeg også skal huske at svare tilbage til folk. Det er måske noget jeg skal blive bedre til :]

  13. Elsker dine indlæg og din blog og tjekker den hver dag.
    Dine indlæg er virkelig gennemarbejdede og gode.
    Grunden til at jeg personligt ikke kommenterer er fordi jeg har prøvet et par gange men du har bare ikke svaret?🙂 Altså… Det virker bare lidt meningsløst at stille spørgsmål, komme med kritik osv. når du ikke svarer.
    Men altså… Elsker stadig din blog og din kreativitet og forstår da godt at du savner kommentarer og feedback.

    • Jeg svarer på alle kommentarer. Det er laaang tid siden jeg ikke har svaret på en kommentar. Jeg har desuden aldrig set nogen kommentarer fra dig? Er du sikker på, at kommentaren er kommet igennem?

      Mange tak for rosen. Det er dejligt at høre🙂

  14. Jeg kender godt følelsen, for jeg har altså heller ikke mange kommentarer. Men jeg synes også som Sisse-Sofie at det er en selv der skaber præmisserne, så tænker bare, at hvis folk ikke kan lide det jeg laver, det jeg skriver om eller måden jeg skriver på, så gider jeg altså ikke at ændre mig. For sådan er jeg, og jeg vil ikke have læsere der ikke kan lide min måde at gøre tingene på.

    Så tag det ikke personligt, for vi læser og elsker stadig din blog, og du er altså stadig min yndling!🙂

    • Jeg har skam heller ikke tænkt mig at ændre mig, eller min blog. Dette er min blog, og jeg bestemmer hvordan jeg skal være. Men derfor vil jeg gerne have nogen meninger på, hvad jeg kan gøre anderledes, eller om der er noget folk vil se på bloggen, både for at få lidt idéer fra læserne, men også for at vide, hvordan bloggen kan blive forbedret.. for ens blog kan jo altid blive bedre, bare man ved hvad folk gerne vil have.

      Og mange tak😀

  15. Nu har jeg været inde på dette oplæg et par gange og faktisk overvejet, om jeg skulle kommentere på det eller ej (ironi?!). Jeg forstår godt, hvordan du har det, man blogger jo som regel fordi man har noget man gerne vil dele med andre. Men nu skriver du at du på det seneste har fået færre kommentarer, har du tænkt på, at det måske bare lige er en tilpasningsperiode? De fleste er jo nok begyndt på studie igen i løbet af den sidste 1½ måneds tid.
    Derudover, som de andre påpeger, hvis bloggeren selv er mere aktiv og deltager i dialoger med læserne, så har man selvfølgelig mere lyst til at kommentere, men selvfølgelig så oplever man også på alle blogge, at der ikke lige altid bliver svaret igen (jeg glemmer også selv nogle gange at skrive tilbage til mine læsere). Noget andet er, at mange bloggere ligger meget vægt på om dem, de følger/kommentere på, også følger/kommetere på deres blog (a la, hvis du interesserer dig for mig, så interesserer jeg mig også for dig) det kan måske lyde barnligt, men det er sandt. Så jeg ved ikke, hvor meget I andre følger andre blogge, men måske skal man bare være mere “social” i blogverdnen for at få folk med?

    • Det synes jeg du har fuldstændig ret i! (hvis jeg altså har forstået dig ret). For på min blog er det de samme der kommenterer igen og igen, og tusind tak for det! Men når man så ikke for respons fra andre blogge man selv elsker og kommenterer hos synes man lidt, at de virker meget mere “værd” end ens egen blog. Hvis du forstår. Så jeg er helt enig med dig om, at man ligesom følger hinanden på en eller anden måde.
      Okay, det her var ret svært at formulere, men håber I forstår!😉

    • Jeg havde faktisk tænkt, at det måske bare var en periode, men jeg synes bare at det har stået på i et stykke tid nu, og derfor tænkte jeg, om det var noget jeg havde gjort anderledes, eller hvordan det kunne være, at det var faldet på den måde.

      Jeg kan godt se hvad du mener, med at man nok skal interessere sig for den andens blog også, så det går begge veje, og man føler, at man får noget tilbage.
      Jeg må indrømme, at jeg nogen gange har været lidt længe om at svare mine læsere, men jeg har stort set altid gjort det, måske nogle tilfælde har jeg glemt det. Men ærlig talt, så tror jeg, at de fleste godt kan finde på at glemme det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: